Solen bag solen

Løven er Guds første ansigt, Løven er centrum, Løven er bevidstheden om JEG ER. Derfor hersker Solen selvfølgelig i Løven, og det er specielt for både Løven og Solen, at det er den samme ”planet”, der hersker både personligt, esoterisk, og hierarkisk, og at den samtidig ikke hersker i nogen andre tegn. Det siger lidt om Løvens – og om Solens – natur.

Solen er selve kilden til alt liv, uden Solen ville solsystemet kollapse på et splitsekund, og det ser vi i Løvens strålende natur: Den er lysende, vital, festlig, legende og kreativ i sin selvudfoldelse, og derfor er det selvfølgelig også tegnet for skuespil, berømmelse, influencere og den slags. De traditionelle kvaliteter i Løven kan du læse om mange steder, her vil jeg gerne prøve at gå lidt dybere. For Solen er ikke bare Solen, i den esoteriske astrologi arbejder vi med TRE ”sole” eller ”lyskilder”.

Løven handler – fuldstændig som Solen i fødselshoroskopet – om IDENTITET. Spørgsmålet er: Hvem er du? Efterhånden som vi vokser op og måske på et tidspunkt slår ind på den indre vej, vil svaret på dette spørgsmål ændre sig. Sandheden om, hvem vi er, bliver ”større”, jo dybere vi lærer os selv at kende, og skridt for skridt udvides vores (selv)bevidsthed og dermed også vores identitet.

Fra måne til sol

Både Månen og Solen er identitetspunkter i vores horoskop. Månen er det, vi fødes ind i, vores primære karmiske afviklingspunkt, og den første astrologiske udviklingsvej handler om at bevæge sig fra Månen til Solen via Saturn – alt sammen punkter med tilhørende aspekter i fødselshoroskopet. Derfor identificerer vi os den første del af livet i højere grad med vores Månetegn end vores Soltegn – og nogle bliver i Måneidentiteten hele livet. Først når vi er blevet vores Sol, er vi blevet voksne i astrologisk forstand, vi er blevet OS SELV, vi tænker selv og tager selvstændige beslutninger, som måske ikke nødvendigvis er velsete i familiens øjne. Vi har til en vis grad viklet os ud af Månen og i stedet viklet os ind i Solen.

Solens hjerte

På et tidspunkt får vi måske nok af MIG-MIG-MIG (Solen) og begynder at lytte til nogle dybere lag i os – vi bliver SØGENDE. Her starter rejsen fra solar plexus til hjertechakra, hvor vi træder ind på den indre vej. Nu står Solen (MIG) pludselig i vejen for noget dybere i os – nu begynder arbejdet med at AFVIKLE det selv, den personlighed, vi ellers har brugt så lang tid på at UDVIKLE. Solen, den fysiske Sol, den som alle kan se, skygger for et dybere lag i os, en anden kilde til lys: Solens hjerte. Kærlighedslyset. Kristuslyset i det femte hjertekammer. Dét er arbejdet på den indre vej: At afvikle tilknytningen til den fysiske verden, afvikle forskellige former for begær og rense det astrale legeme, så det lille selvs (MIG) dominans bliver mindre og mindre. Nu handler det om at gøre det, vi inderst inde godt ved er det rigtige – uanset hvordan vi har det. Det er ”tab efter tab efter tab af personlig tilfredsstillelse”, for ”JEG” er ikke længere så vigtig – til gengæld vokser hjertekærlighedslyset i styrke, og en dag har vi fundet os Selv. Svaret på, hvem vi ER, er nu blevet et andet: Vi IDENTIFICERER os ikke længere med personligheden (MIG), men med sjælslyset i hjertet. Vi har mistet os selv – men fundet os Selv.

Solen bag solen

På et tidspunkt har vi afviklet så meget af tilknytningen til personligheden og renset vores astrale og mentale legeme så meget, at vi er blevet tilstrækkeligt ”gennemsigtige” til, at ”Solen bag Solen” kan begynde at skinne igennem os. Solen bag Solen er Sirius, den centrale åndelige sol, som er den åndelige kilde til alt liv her i solsystemet. Nu er vi kanaler, gennem os stråler det åndelige lys fra Sirius, og vi er som åndelige væsner med til at oplyse formørkede tilstande og får mere adgang til vores egentlige skaberkraft. Den egentlige skaberkraft, som ikke handler om at skabe for egen vindings skyld, men for at HJÆLPE. Endnu en gang er svaret på spørgsmålet om, hvem vi er, blevet et andet; vi IDENTIFICERER os nu ikke længere kun med personligheden eller sjælslyset, men i højere og højere grad med det åndelige lysvæsen, som lod sig inkarnere, korsfæste, på materiens bevægelige kors. ”MIG” og ”MIN VILJE” er ikke længere relevant, nu forstår vi, at vi kun kan virke og skabe i fællesskab med Gud. Med Livet. Med Kærligheden. Vi bøjer os og siger: Ikke min vilje ske, men Din.

Dét er Løvens udviklingsvej og vigtigste opgave: At miste sig selv for at finde sig Selv.

Enheden i enheden

Den indre rejse er altså en konstant UDVIDELSE af (selv)bevidstheden. Det er som en enhed inden i en enhed inden i enhed, og efterhånden som bevidstheden udvides, kan vi VIRKE i (og fra) og RUMME flere og flere af disse ”enheder” – vores virkelighed bliver større. Den gamle identitet forsvinder ikke, men er i stedet INDEHOLDT i den udvidede bevidsthed.

Derfor er egoet – i mine øjne – heller ikke noget, der skal udryddes eller udslettes, faktisk tror jeg slet ikke, det kan lade sig gøre, så længe vi er her på jorden. Kunsten er, at egoet, det lille selv, på den indre vej i højere og højere grad bliver en TJENER i stedet for den, der bestemmer. At egoet bliver noget vi HAR i stedet for det, vi ER. At det ikke længere er punktet for identifikation.

At ”være sig selv” kan altså forstås på flere måder. For hvilket selv er vi bevidste om, hvilket selv identificerer vi os med?

Det esoteriske motto i Løven lyder: ”Jeg er det, og det ER jeg.” Vi må, uanset hvilket selv, vi identificerer os med, være, udfolde og udstråle dette selv, og som Løvens hersker Solen, efter bedste evne, skinne gavmildt og hjerteligt på alle på vores vej. Løvens vigtigste opgave handler om at udvide identiteten, om at forbinde sig med lyset i hjertet, at opdage, at den er meget mere end personlighedens MIG og dermed begynde at afvikle egoets dominans, som kan være udtalt hos den umodne Løve, og som skygger for hjerte-kærlighedslyset.

Og det er dét, der sker for så mange i disse år, og derfor så mange mennesker befinder sig i dyb krise. Så mange er her i det sidste års tid med Pluto i indvielsestegnet Stenbukken i gang med at skifte fra personlighedsidentificering i solar plexus til sjælsbevidstheden i hjertet. Den fuldkomne forvandling, det er, indebærer en dyb identitetskrise, for undervejs ved vi ikke længere, hvem vi er. Vi véd, at vi ikke længere er dem, vi var, men endnu ikke hvem vi så er. På vejen må vi træffe et VALG: Vil vi krampagtigt holde fast i det gamle, eller vil vi overgive os til hjertets vej? Det ER skræmmende og forvirrende og alt muligt andet til at begynde med. Men det, der venter på den anden side af forvandlingen, er magisk ud over enhver forestillingsevne.

Og det er nu, det er nu. Der er medvind på hjertets vej.

TAK fordi du er her, smukke sjæl. TAK fordi du kæmper og prøver og elsker og græder og ler og danser og falder og rejser dig igen og igen og igen og giver lige præcis DIT bidrag til denne Jord. På din helt egen måde.

Du er elsket ud over alle grænser.

Bare fordi du er dig.

——–

Ovenstående er et af opslagene fra Løven sæson i Haumeas Cirkel på Facebook. Du er velkommen til at være med – find gruppen her.