Den indre vej er “vejen mellem de to store kraftlinjer”. På den ene side Månen, hvor der ryddes op i gamle mønstre, dårlige vaner, traumer og karma fra dette og tidligere liv, og på den anden side Solen, hvor lysets indstrømning hele tiden øges, og bevidstheden udvides til at kunne rumme og virke i en større og større virkelighed og flere dimensioner end kun den fysiske.
På Vejen går vi med det ene ben i den fysiske dagligdag og det andet i de åndelige dimensioner, og skridt for skridt bringer vi himlen ned på jorden. Skridt for skridt bliver vi mere og mere bevidste om vores virkelige væren; de åndelige, strålende kærlighedsvæsner, vi er, hvad vi kom her for at udrette og bidrage med, og hvor vi er på vej hen.
Det er “den stenede vej”, det er ikke altid en let vej, men det, den giver igen, er fuldkommen magisk, mindblowing og det hele værd.
Jeg tilbyder sparring lige der, hvor du er. Måske har jeg indsigter, der kan hjælpe dig videre, jeg kan hjælpe dig med at se forhindringerne i et kærligt og måske mere humoristisk lys og eventuelt give dig et kærligt spark i numsen, hvis det er det, der er behov for. Det kan også være, vi inddrager den esoteriske astrologi (ikke en fuld horoskoptydning, måske bare et sneak peek), kropsarbejde, healing, vejrtrækning, energiarbejde, meditation eller anden praksis.
Samtalerne holdes enten hos mig på Orø eller i mit lejede lokale på Egholm Gods ved Kirke Hyllinge.
Pris: 750,- pr. time.
OBS! Jeg er IKKE uddannet terapeut. Hvis du dealer med meget tunge issues og traumer, anbefaler jeg, at du i stedet opsøger en dygtig traumeterapeut e.l.
Kontakt mig for tidsbestilling og/eller yderligere info på info@kiramadsen.dk