Spirituel astrologi (a.k.a. esoterisk astrologi/sjælsastrologi/intuitiv astrologi/åndelig astrologi/bevidsthedsastrologi) er astrologi for det indre menneske og handler om BEVIDSTHED. Den esoteriske horoskoptydning henvender sig derfor til primært til dig, der allerede arbejder med dig selv og din bevidsthed eller har et dybfølt ønske om at gøre det, og til dig, der går den indre vej og véd, at du er meget mere end din fysiske krop og din personlighed.
En session hos mig er først og fremmest et møde – et kærligt og rummende møde mellem to sjæle på vejen, hvor vi kigger bag om det tilsyneladende, tager hinanden i hånden og går så dybt og så højt, som vi kan, ud fra hvor du er, og hvad du har allermest brug for lige NU. Over horoskopet taler vi om dig og den vej, der er din, og som kun du kan gå. Og så lader vi den kalibrerende, healende energi arbejde i baggrunden.
Du er velkommen. Præcis som du er.
I kærlighed,
Kira
Det praktiske:
En session varer typisk 1-2 timer. Det tager den tid, det tager, energien bestemmer.
Sted: Egholm Gods, Trehøjevej 47A i Kirke Hyllinge. Her er der mulighed for at gå en tur i den smukke, omgivende natur bagefter, mens du lader sessionen lande. Her jeg tider hver onsdag. Pris: 1450 kr.
Sted: Orø. Der er også mulighed for at komme hjem til mig i Himmelhuset på Orø andre dage, her er prisen 1350 kr – du får rabat, fordi du skal med færgen. Den sejler hvert 20. minut hele dagen fra Hammer Bakke. Det tager cirka en time i bil fra København.
Kontakt mig for yderligere info og/eller tidsbestilling på info@kiramadsen.dk
VIGTIGT: For at kunne lægge dit horoskop skal jeg bruge dine fødselsdata: dato, tidspunkt og sted. Hvis du ikke ved, hvad tid du er født, kan du få det oplyst gratis hos Rigsarkivet. Der kan dog være lang ventetid. Alternativt kan du bestille tid til samtale og sparring på vejen.