Månen skjuler Uranus

Månen skjuler Uranus

Månen og de mønstre, hun indgår i, viser i fødselshoroskopet et af de primære karmiske afviklingspunkter. Månen viser, hvad vi kommer af, hun giver hints om prægninger, temperament, ubevidste behov, traumer, barndomsmiljø, familiekarma; alt det, vi må rydde op i, hvis vi vil være os selv (Solen). Sammen med Saturn viser hun, hvor vi må tage ansvar, hvis vi vil have ægte (indre) frihed, symboliseret ved Uranus.

Det siges, at ”Månen skjuler Uranus”. Uranus er friheden, han er den ægte, indre frihed, der kommer af at rydde op i gamle tilstande (Månen). Indtil da kan han føles frygtelig forstyrrende, for der, hvor han står i horoskopet, kan det være svært at regne med noget. Der kan blot være en tåget følelse af noget, man ikke kan holde ud, noget man vil være fri fra, uden egentlig at være klar over, hvad man vil være fri til.

Men når Månemønstrene belyses, når vi begynder at rydde op i alle de prægninger, traumer og ubevidste tilstande, vi har med os fra familie, opvækst og samfund, da starter en ægte følelse af frihed. For friheden er ikke længere noget ydre, vi vil være frie fra, det er derimod en indre følelse af frihed til at være os selv. Kun ved at rydde op i Månen (det ubevidste) kan vi blive ægte frie.

Det er – for at sige det lige ud – pisse hamrende hårdt arbejde. Det er bestemt ikke altid særlig morsomt at se sandheden (Eris) om sit ubevidste (Månen) i øjnene. Det er, som min lærer siger ”opsmøgede ærmer, svensknøgle i baglommen og modvind op ad bakke” – men det er det værd! For når vi rydder op, kan sjælslyset (Solen) begynde at stråle, vi bliver i stand til at begynde at tage ansvaret (Saturn) på os for alvor, og da begynder en indre verden at åbne sig, som overgår vores vildeste fantasi. Og så ændrer den ydre verden sig tilsvarende. Som indeni, således også udenpå.

Derfor er Månen uhyre vigtig i horoskopet og altid noget af det første, jeg pejler efter i en session. Er oprydningsarbejdet begyndt? Lurer det stadig kun i horisonten? Er det fuldstændig bevidstgjort eller et sted midt imellem?

For det er med Månen, som det er med Saturn på den indre vej, hvis vi mener det alvorligt: Vi kommer ikke udenom.

Og det betaler sig. For når Månen glider til side og afslører den skjulte Uranus, er det som at få et helt nyt liv. Vi er stadig i verden, vi ligner måske os selv, men vi er ikke længere af verden.

Vi er frie.