Kvindecirkel – hjem til dig selv

Kvindecirkel

Når vi kvinder mødes i cirkel og deler vores ar og vores sårbarhed, vores glæde og passion, vores vildskab og vores kærlighed, når vi SER hinanden, fordomsfrit og med kærlighed, når vi danser, synger, græder og griner sammen, hjælper vi hinanden med at finde hjem. Hjem til dem, vi i virkeligheden er, hjem til hjertet og sjælen, hjem til skødets visdom og åndens lys, og sammen giver vi hinanden mod til at være os selv.

Kærligheden er det, der gør hel, kærligheden tilfører det, der mangler, og kærligheden er fundamentet for denne kvindecirkel.

Jeg ved ikke, hvad vi skal, for det bliver dagens og deltagernes aktuelle energi, der bestemmer, hvor vi skal hen. Vi finder Vejen gennem øvelser, dans, sang og meditation, og min intention er, at vi sammen bevæger os dybere og dybere ind i hjertet. Ind til der, hvor sjælen bor, der, hvor vi véd, uden skyggen af tvivl, at vi er elskede, og at vi aldrig er alene.

Min intention er, at vi lader vores masker blive uden for døren og møder hinanden nøgne som dem, vi ER. Sammen synger vi sjælens sang, vi siger det, vi aldrig fik sagt, og du er velkommen. Præcis som du er. Med alle dine indre og ydre sår og ar, med alt dit lys og al din kærlighed. Med alt det svære og alt det lette og alt det midt imellem.

Du må gerne være med.

Vi mødes seks torsdage, på Jupiters dag, første gang d. 25. november 2021 og så hver tredje uge, indtil vi mødes sidste gang søndag d. 20. marts. Den dag er det astrologiske nytår, hvor solen går ind i Vædderens tegn. Med en kakaoceremoni sætter vi sammen intentioner for det nye år og forankrer intentionen i hjertet. Vi mødes altså syv gange i alt.

Jeg sætter rammen og holder rummet efter bedste evne, men ellers er jeg blot med som en medsøster på lige vilkår med jer. Ingen er over eller under nogen, vi er alle ligeværdige, og alle har vi hver vores unikke sår og unikke lys. Vi er sammen, og sammen følger vi hinanden hjem. Derfor er du også velkommen til at byde ind med lige præcis dine evner og din passion.

Datoerne er:

  • 25. november 2021 kl. 19-21.30
  • 16. december 2021 kl. 19-21.30
  • 6. januar 2022 kl. 19-21.30
  • 27. januar 2022 kl. 19-21.30
  • 17. februar 2022 kl. 19-21.30
  • 10. marts 2022 kl. 19-21.30
  • 20. marts 2022 kl. 19 til cirka kl. 22

Der vil være te og snacks til hvert møde.

Cirklen afholdes hos mig på Brødeskovvej 19, 3400 Hillerød. Det kan være lidt besværligt at komme hertil uden bil, men når deltagerlisten er fuld, laver jeg en lukket Facebookgruppe, hvor der kan arrangeres samkørsel, og hvor vi kan holde kontakten med hinanden mellem og efter de gange, vi mødes. Katten Freja bor her også, så hvis du har slem katteallergi, kan du eventuelt vente, til næste cirkel opstartes, som forhåbentlig bliver i et anneks i haven.

Prisen er 150,- pr. gang, som du enten kan betale på en gang eller fra gang til gang. Betaling via mobile pay eller kontant, når vi mødes, eller bankoverførsel til Merkur Bank regnr 8401 kontonr 5425592.

Maks 9 deltagere, først til mølle. Tilmelding senest 16. november 2021 på info@kiramadsen.dk

Jeg ønsker mig, at du, inden du tilmelder dig, virkelig mærker efter: Har du lyst til og mod på at forpligte dig til at komme hver gang? Selvfølgelig kan der opstå sygdom e.a., men det er vigtigt for gruppeenergien og tilliden i rummet, at hver enkelt deltager prioriterer at være med.

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at møde lige præcis DIG og være sammen med dig i cirklen.

De kærligste hilsner,

Kira