Livet er en dans – danser du med?

I dag startede jeg dagen med morgendans i Frederikssund. Denne gang var det fitness Groove, men i øjeblikket danser jeg alt det, jeg overhovedet kan komme til. Det startede stille og roligt herhjemme for 8-9 måneder siden, hvor jeg satte fed musik på og dansede rundt i stuen til lækre rytmer, og efterhånden er det blevet udvidet til alle mulige slags danse med alle mulige slags mennesker.

Jeg går til feminin Groove, hvor vi dyrker vores kvindelighed, til fitness Groove, hvor sveden hagler ud af alle porer, til party Groove, hvor vi har en fest. Jeg går til intuitiv dans, hvor vi danser med vores inderste essens, med sjælen, og jeg går til en form for shamanistisk dans, hvor vi danser med kraftdyr, indre vejledere og urkraft. Fælles for dem alle er, at der ikke er nogen regler, men at kroppen og sjælen får lov til at gøre lige præcis det, de trænger allermest til. Jeg går til alt det dans, jeg kan finde, og som økonomien tillader, for Hold. Nu. Kæft., hvor er det fedt!!!

At have opdaget de her former for dans er simpelthen noget af det bedste, der er sket for mig i lang tid. Det er livskvalitet på højt plan og lykke ud i alle celler, og efter hver dans går jeg fornyet hjem, fyldt med saft og kraft, i fuld kontakt med den, jeg er, og mega glad i låget.

De sidste par dage har jeg så gået og tænkt på, at livet egentlig så fint kan sammenlignes med dansen. Nogle gange er musikken uendelig sørgelig, nogle gange er den vred, andre gange er den fin og blid eller fyldt med sexethed, før den pludselig bliver kraftfuld og osende af glæde. Der er langsomme rytmer, hurtige rytmer, tunge rytmer, lette rytmer, glade rytmer, svære rytmer, sexede rytmer, boblende rytmer. Nogle gange næsten ubærlige rytmer.

Og her er hele “hemmeligheden” – ved dansen og ved livet: Det bliver meget, meget nemmere og også meget sjovere, når vi danser med i stedet for at sidde i et hjørne og mugge over, at vi ikke kan lide musikken.

Det betyder, at vi ikke behøver flygte fra noget af det, livet byder os, men i stedet med fordel kan invitere det hele indenfor og efter bedste evne danse med det. Når vi er kede af det, er det okay at græde, når vi er vrede, kan vi rase ud, og når vi er glade og fyldt med lykke i alle celler, kan vi danse en glad dans, mens vi synger i vilden sky. Det hele er helt okay.

Og det er, efter min bedste overbevisning, vejen (eller en af dem, i hvert fald) til et liv med mere lykke, dybde og lethed. For når vi forsøger at fortrænge, ignorere eller flygte fra de følelser eller omstændigheder, vi ikke bryder os om, så har de det med at vokse i styrke og intensitet, indtil vi knækker. Jeg ved det, fordi jeg i så mange år brugte al min energi på at flygte fra alt det indeni, der gjorde ondt. Jeg flygtede i stoffer, i druk, i mænd, i alt muligt, som bare fik det hele til at gøre endnu mere ondt. Og mit liv blev et helvede. Jeg havde ikke lært at danse.

Først da jeg tillod følelser at være følelser og begyndte at holde af hver eneste af dem og tog dem med i en kærlig svingom, begyndte livet at lysne. Det betyder helt konkret, at når jeg føler nogle af de svære følelser, jeg førhen flygtede fra, så sætter jeg mig i stedet ned, går en tur eller bevæger kroppen, lader dem fylde alt det, de overhovedet kan fylde, føler dem fuldt ud, trækker vejret igennem dem, accepterer dem, lader dem fortælle mig det, de gerne fortælle, og giver dem et kram.

Og så sker magien; de letter. Nogle gange kan jeg nærmest fysisk mærke, hvordan følelserne forlader min krop og efterlader mig med adgang til mere kreativitet og større ressourcer i forhold til at løse de issues, de kom af. Det bliver simpelthen nemmere at lave fede moves, selvom musikken måske er lidt crappy.

Nogle gange er det let. Andre gange er det hamrende svært. En gang imellem er det helt umuligt – og så må man gerne spørge om hjælp. Eller bare skide hul i det og drikke en lækker cocktail, før man prøver igen. For følelsen går ingen steder.

Efter dansen i dag, under afspændingen, blev jeg fyldt med en taknemmelighed så stor over det nye liv, jeg har fået, og over at have lært at danse – både med kroppen og med livet – at tårer begyndte at pible ud af øjenkrogene på mig.

På vej hjem i bilen kom denne her sang i radioen – og så var det helt umuligt ikke at skråle med og danse løs, så godt jeg nu kunne, der på sædet. (Teksten fortsætter lidt endnu under videoen.)

Får du danset? Med livet, med musikken, med dig selv? Med de svære følelser, med de lette følelser, med mennesker omkring dig, med dine drømme, med den, du er? Hvis ikke får du hermed min allerkærligste og kraftigste opfordring til begynde at lytte til musikken og danse med den. Det skaber ganske enkelt magi.

Og ha’ så en lækker weekend – må den blive fyldt med kærlighed, saft og kraft. <3